fredag den 12. august 2016

Psykolog om min sensitiv-bog: "Nænsom mulighed for (selv)støtte til at bevare et godt selvværd som højsensitiv i dagens samfund"

Psykolog Christel Wilms har netop til min store glæde anmeldt "Hvad skal vi med særligt sensitive?" med disse ord:

"Bogen fungerer rigtig fint som en betydningsfuld reminder til alle os høj-sensitive, om at lære (og blive ved med at huske på) at sætte pris på de vigtige ting, vi faktisk er særdeles gode til, men som måske ikke er så synlige for hverken os selv eller for vores højhastige omgivelser og medmennesker.

Den indeholder øvelser, der træner vores fokus på de positive egenskaber ved at være høj-sensitiv og den værdi de egenskaber bringer ind i verden. Der gives her et kærligt skulderklap og tilbydes en nænsom mulighed for (selv)støtte til at bevare et godt selvværd som højsensitiv i dagens samfund.

Christel Wilms, HSP'er, psykolog og mor til 3 døtre med HSP"

Bogen kan købes her (e-bog).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.