Disse bøger og artikler rummer redegørelser for trækkenes karakteristika, og der gives mange anvendelige råd om, hvordan man som introvert eller hsp’er tackler hverdagslivet i en verden, hvor det ekstroverte og robuste er i høj kurs.
Vi kan ikke alle blive kongers rådgivere
Litteraturen om emnet nævner også, at vi har diverse positive egenskaber, men ikke helt sjældent gås der lidt let hen over disse egenskaber. Nogle steder nævnes, at hsp’ere har været kongers og andre lederes rådgivere, eller at vi er gode til at arbejde med mennesker, fordi vi har så god indfølingsevne. Det er der en hel del om, men vi kan ikke alle blive lederrådgivere, dertil har vi ikke alle uddannelsen – og der er simpelthen heller ikke ledere nok. Og vi har den gode indfølingsevne, men vi trættes også, hvis vi skal være indfølende alt for længe ad gangen – simpelthen fordi vi føler så meget af, hvad andre føler, og vi tager os det nært.
Det er grundlæggende dejligt at høre om, at hsp’ere har været højt skattede førhen, og at vi fx kan være supergode til at arbejde med mennesker. Det fortælles uden tvivl for at styrke vores selvtillid, og umiddelbart kan det også have den effekt.
Men desværre kan det også nogle gange trække (nogle af) os ned.
Kræfterne er færre
En stor del af litteraturen og traditionen på feltet synes nemlig at gå en smule uden om det faktum, at vi som hsp’ere/introverte ofte må erkende, at vi har færre kræfter til at arbejde, deltage i fællesskaber eller på anden vis ”fare rundt” (som vi ofte vil kalde det) end vores ekstroverte og robuste medborgere. Også selv om vi lærer at rekreere, sige fra og søge stilhed. Det påstås ikke helt sjældent, at vi kan det samme som alle de andre. Men det kan vi samlet set ikke. Vi opsamler og påvirkes af flere indtryk end størstedelen af befolkningen, og vi har dermed brug for mere tid til at forarbejde og rekreere. Summa summarum står vi tilbage med færre timer, hvor vi kan arbejde og på anden vis være på, end majoriteten. Ikke fordi vi er nogle slatne dovenlarser, eller fordi vi ingen kræfter har. Vi har masser af kræfter – vi har bare brug for en del af dem til at samle og bearbejde alle de ekstra mange indtryk, vi sanser, og til at finde balance igen, når vi er færdige med det.
Super-succes-hsp'erne - og os andre
Nogle hsp’ere har trækket i mindre udpræget grad, eller de har held til at indrette deres liv smidigt, og kan nå endog meget vidt og få masser af anerkendelse på diverse fronter. Det er der mange fine eksempler på, og det er jo virkelig dejligt.
Men andre står måske med et deltidsjob eller uden et i nutiden traditionelt job. Eller de bestrider et fuldtidsjob, men når bestemt ikke til at blive direktører eller på anden vis gøre klassisk karriere, og er i fritiden for udmattede til at arrangere (eller bare deltage i) skægge forældretræf i børnehaven, sy børnenes fastelavnstøj, passe børnebørn i dagevis eller bage brød og dyrke køkkenhave. Er de så fiaskoer?
Nej, det er de ikke, men at de kan føle sig sådan er forståeligt. I et samfund med fokus på præstation, lønsomhed og voldsom aktivitet kan både hsp’erne og det robuste flertal ende med at være i tvivl om, hvad i alverden hsp’erne er godt for. Hvad skal vi med de skravl?
I min nye bog vil vi se på, hvad vi som hsp’ere kan bidrage med, selv om vi ikke er supersucces-hsp’ere, der har fundet en ideel niche (og det har de fleste af os nu en gang ikke; de fleste af os skal bare finde os til rette med at begå os ude i en robust og ekstrovert verden).
