Kære Ane-Marie
Jeg er en kvinde på 53. For nogle år siden fandt jeg ud af, at jeg er særligt sensitiv. Meget påvirkelig af lyde, bliver hurtigt træt af socialt liv, også med mennesker, jeg synes om. Nemt til tårer nogle gange. Trænger tit til bare at være i fred. Bliver meget lykkelig og bevæget af smuk musik.
Det var en stor lettelse at blive klar over, at det var det, der var ”i vejen” med mig.
Men jeg gik i lang tid ret alene med det. Men for nogle måneder siden meldte jeg mig så ind i et par danske og et par engelske Facebookgrupper for særligt sensitive. Jeg tænkte, at det ville blive rigtig rart.
Det synes jeg bare ikke helt det blev.
For det første var der i flere af grupperne den holdning, at særligt sensitive var en slags clairvoyante eller engle på jorden. Det kan jeg slet ikke forbinde mig med. Jeg er et almindeligt, jordbundet menneske, bare lidt mere sensitiv end mange andre.
For det andet var der i alle grupperne en udbredt opfattelse af, at særligt sensitive er særligt gode og særligt værdifulde mennesker. Jeg syntes, det blev alt for frelst for mig. Og nogle gange var det meget hadefuldt over for de ikke så sensitive.
For det tredje var der i flere af grupperne nogle virkelig sure og dominerende medlemmer, som hakkede på andre medlemmer og blandt andet beskyldte andre medlemmer for ikke at være ægte særligt sensitive, hvis de ikke var enige med dem. Det var ikke rart, og jeg mistede lysten til selv at deltage i debatterne af skræk for at det skulle blive min tur til at blive ”overfaldet”.
For det fjerde var der enormt mange indlæg, hvor medlemmer talte for, at de bare havde lov at flippe ud i alle mulige humørsvingninger, fordi de var så sensitive. Og jeg synes jo ikke at man skal dyrke sin sensitivitet på sådan nogle negative måder. Jeg blev så skuffet.
Alt i alt følte jeg mig ikke særligt hjemme i de grupper.
Og nu føler jeg mig ekstra underlig og ekstra forkert, fordi jeg ikke kan med mine ”lidelses”fæller.
Kærlig hilsen
Den fortabte
Kære Fortabte
Tillykke med, at du har fundet ud af, at du er særligt sensitiv. Det er et personlighedstræk, der rummer store glæder og muligheder - også for at gavne andre. (Læs evt. mere om den side af sagen i min bog Hvad skal vi med særligt sensitive.)
Jeg er helt enig med dig i, at det ikke er del af definitionen af det særligt sensitive, at man er clairvoyant eller overjordisk. Og når man har den tilgang, skal man måske ikke færdes for meget i grupper, hvor man som sensitiv defineres som clairvoyant eller lignende. De fælles referencerammer vil være så små, at glæden og udbyttet bliver tilsvarende småt. Der findes, så vidt jeg ved, Facebookgrupper for vores træk, som netop lægger vægt på, at man ikke ønsker debat og opslag i retning af det clairvoyante m.m.
Et selvforsvar
Med hensyn til lovprisningen af særligt sensitive som særligt pragtfulde eller gode, så tror jeg ofte, at det kan være en modreaktion fra mennesker, som er blevet kritiseret meget for deres sensitivitet. Et selvforsvar. Men for mig personligt er det også vigtigt altid at fastholde, at særligt sensitive er mennesker som alle andre - med de dertil hørende fejl og bommerter :-).
Hadefuldhed mod de robuste kan nok også komme fra særligt sensitive, som har været udsat for megen kritik eller måske ligefrem mobning fra det robuste flertals side. Men jeg sætter selv stor pris på en række robuste mennesker. Jeg kunne slet ikke undvære dem!
Medlemmer, der skaber uro
Hvis medlemmer af særligt sensitiv-grupper er ude med riven efter andre medlemmer og beskylder dem for ikke at være sensitive, kan det faktisk skyldes, at de ikke selv er særlige sensitive - paradoksalt nok. Netgruppers administratorer kan ikke altid være sikre på, at dem, de lukker ind, er særligt sensitive. Det er umuligt at kontrollere.
Desuden kan der være særligt sensitive medlemmer, som oven i sensitiviteten er psykisk ustabile eller ligfrem psykisk syge og derfor bryder ud i vrede og angreb. (Ikke at alle psykisk ustabile eller psykisk syge gør det, langt fra.)
Det kan give uro i sådanne grupper. Mange steder forsøger administratorer at gribe ind over for den slags, ved jeg. Men det kan alligevel blive belastende. Det er en af ulemperne ved grupper på nettet - i bred forstand.
Jeg bryder mig heller ikke om, hvis særligt sensitive bruger deres sensitivitet som undskyldning for at droppe al god opførsel - og fx råbe og skælde ud i tide og utide, eller kræve, at hele familien eller hele boligblokken er musestille. Vi må selv i videst muligt omfang finde metoder, så vi ikke skal tyrannisere andre for at holde ud at være til (jeg nævner i flæng: Vi kan bruge ørepropper, tænde for hvid støj på vores mobil eller selv aktivt opsøge stille steder).
Vi er i høj grad enegængere
Du skal ikke føle dig forkert, fordi du ikke trivedes så godt i sensitiv-grupperne.
Det ligger i vores træk, at vi overordnet set ikke er så gode til grupper, ikke har så meget ud af dem. Vi er i høj grad enegængere.
Måske skal du blot nøjes med at snuse til grupperne engang i mellem, eller du skal slet ikke være der.
Måske vil du have meget mere ud af at være med i en gruppe, som handler om en interesse, du har (bøger, film, cykling, naturoplevelser eller noget helt syvende), og slet ikke specifikt om dit personlighedstræk. Eller måske kunne du i meget højere grad nyde at gå til en eller anden ting ude i verden - sammen med både robuste og sensitive. Måske kunne du have glæde af at gå til kor, når du nu er så glad for musik?
Eller måske skal du bare slå dig til ro med, at grupper ikke lige er dig. Sådan kan det også være - og det er virkelig OK.
Alt det allerbedste
Ane-Marie Kjeldberg
(Mailen er anonymiseret og gengivet med mailskriverens tilladelse)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.