Andre igen er så uheldige at have en svigermor, som opfører sig grænseoverskridende - og er vanskelig at stoppe. Det kom der en mail til brevkassen om:
Kære Brevkasse
Jeg har det ikke godt med min svigermor. Min mand på 42 og jeg på 40 har boet sammen i nu fire år, og jeg bliver mere og mere krænket af hendes væremåde.
Det begyndte med, at hun altid rettede på vores gardiner, straks hun kom på besøg: Hun kom ind, hilste på os, og så gik hun hen og rullede en persienne op eller ned. Lidt senere gik hun videre til andre vinduer og rettede på måden, gardinerne sad. Jeg undrede mig lidt over det, men gik bare og grinede lidt indeni.
Nu retter hun på alt: Løber rundt og vander mine potteplanter, banker og ryster puderne i sofaen, flytter på tingene på køkkenbordet (som har deres faste plads), fejer gulvet i køkkenet. Det begynder inden for ti minutter efter, at hun er kommet ind i vores hus. Og det er ikke sådan, at hun kommer til et rodet og beskidt hus, når hun kommer på besøg. Her er pænt i orden.
For nylig er hun også begyndt på at gå i vores vasketøjskurv og "ordne": "Jeg startede lige vaskemaskinen," siger hun så. Bagefter tumbler hun tøjet eller hænger det på tørresnoren, stryger og lægger sammen. Og til sidst går hun i vores skabe i soveværelset og lægger tøjet på plads. Og det har været dråben for mig.
Jeg kan ikke tage det. Jeg hader tanken om, at hun piller i mit snavsede undertøj. At hun i det hele taget roder med mit undertøj. Jeg vil gerne selv bestemme, hvem der ser det.
Jeg kan heller ikke lide, at hun går i vores skabe i soveværelset. Jeg gemmer mine dagbøger der, og i min mands skab ligger der noget sexlegetøj, vi engang købte for sjov. Jeg regnede med, at de skabe var vores.
Jeg føler mig også under kritik, når hun går og retter på alting, fejer osv.
Min mand siger, at hun altid har været sådan: gået i hans skabe, ryddet op og gjort rent, vasket hans tøj, når hun kom på besøg. Han har været irriteret over det, når han havde en kæreste, som hans forældre ikke vidste noget om endnu, for han måtte låse kærestens småting (tandbørste osv.) inde, for at hans mor ikke skulle finde dem, når hun var der.
Min mand har været gift før, men boede i udlandet, hvor hans mor aldrig nåede at komme på besøg, så der blev ingen problemer mellem den første kone og min svigermor.
Min egen mor opfører sig aldrig sådan, når hun er hos os. Jeg har selv boet sammen med en anden mand før, hans mor var heller ikke sådan.
Jeg har forsøgt at sige til svigermor, at hun ikke "behøver" at gøre de ting, når hun er på besøg, at hun bare skal hygge sig og for eksempel lege med vores lille datter på to år. Men svigermor fortsætter.
Min mand har også sagt til hende, at hun ikke skal arbejde, når hun besøger os. At hun jo ikke er vores au pair. Men hun forstår det åbenbart ikke, siger bare, at man jo må hjælpe, hvor der er behov.
Jeg har overvejet at sige til hende, at jeg er højsensitiv, og at det derfor går mig meget på, når nogen går over mine grænser. Jeg snakker ellers ikke om mit højsensitive træk, men måske kunne det hjælpe her?
Noget må der ske, for jeg har det så dårligt med svigermors besøg, og samtidig vil jeg gerne have, at vores datter kan have et godt forhold til sine bedsteforældre.
Svigermor og svigerfar bor flere hundrede kilometer væk og kommer på heldagsbesøg fem-seks gange om året. De er tit hos os i flere dage (2-3) omkring højtiderne.
Kærlig hilsen
Katrine
Svar:
Kære Katrine
Åh ja, svigermorproblematikken. Den får jeg en del mails om, og den findes desværre rigtig mange steder, uanset om der er højsensitive involveret eller ej. Og ofte er det store problem der, hvor der er tale om en mor til en søn.
Og lad mig i den forbindelse allerførst sige, at jeg bestemt ikke synes, du skal nævne din højsensitivitet for svigermor. Det er ikke den, det handler om her.
I denne sag mellem din svigermor og dig og din mand, handler det om, at din svigermor opfører sig grænseoverskridende og respektløst. Hun vil det sikkert ikke. Formentlig er hun fuldt og fast overbevist om, at hun virkelig "hjælper, hvor der er behov", som hun selv siger.
Men samtidig er hun tydeligvis også et magtmenneske: HUN afgør, hvor der er behov for hjælp, HUN afgør, hvordan tingene skal gøres for at være gjort rigtigt.
Hvad må man i andres hjem?
Og hun gør helt konkret ting, som man ikke gør uopfordret over for mennesker, man ikke har et samliv med eller meget intimt forhold til: Hun disponerer over husholdningen, hun går ind i hjemmets mest private rum, hun går i private skabe, hun rører ved andres mest intime klædningsstykker. Det gør man ikke. Det er uopdragent, og det er krænkende.
Som hovedregel må man gerne i andres hjem hjælpe med afrydning af spisebord og med opvask, når man selv har spist med. Herunder må man gerne gå i køkkenskabene for at sætte det, man har været med til at vaske op, på plads. Det kan dog være en god idé at spørge, om man skal sætte på plads.
Alt andet gør man kun på opfordring. Så enkelt er det. Man kan også spørge, om man skal hjælpe med noget, det må man gerne - men får man nejtak, holder man sig i ro.
(Og selvfølgelig må man gerne lige rette en pude, man har siddet flad i andres hjem, det er jo bare at rydde op efter sig. Men du beskriver det, som om din svigermor farer ind og banker puder straks ved sin ankomst. Det hører ingen steder hjemme.)
Din svigermor har tydeligvis glemt eller negligeret det vigtige, at vi skal huske, at når vores børn er voksne, så er deres liv og ejendele ikke længere noget, vi har fripas til og råderet over. Hvis vi husker det, tager vi os heller ikke friheder over for vores svigerbørn.
Husk frokost-hos-chefen-tjekket
Hvis vi som forældre til voksne børn eller som svigerforældre lige vil holde styr på, om vi behandler vores unge (eller yngre) mennesker med den nødvendige respekt, er det en god idé lige at tage venne-tjekket: Ville jeg handle sådan i en vens hjem? Ville jeg uopfordret give mig til at vande min vens potteplanter, når jeg var inviteret til frokost? Ville jeg banke puder? Ville jeg stikke næsen og fingrene i det snavsede vasketøj? Ville jeg vaske min vens undertøj? Gå i hans eller hendes soveværelse og soveværelsesskab? Næppe. Og hvis ikke, så skal jeg heller ikke gøre det hos mit voksne barn og mit svigerbarn.
Nogle gange kan det være givtigt at foretage chef-tjekket i stedet: Hvis jeg var inviteret på besøg ved min chef og hans kone, ville jeg så uopfordret vande chefens planter, gøre rent, rode i vasketøjet, gå i soveværelset etc? Nej vel? Og hvis ikke, så skal jeg ikke gøre det hos min søn og svigerdatter heller.
Din mand skal sige stop
I jeres situation er det vigtigt, at din mand siger fra over for sin mor. Dominerende og grænseoverskridende svigermødre er ofte forunderligt overbeviste om, at deres sønner holder med dem, da deres (svigermødrenes) normer er de eneste rette og almengyldige (mener de), og at svigerdøtrene følgelig er fejlbehæftede, når hjemmet ikke køres præcist i svigermors stil.
Hvis svigerdatteren tager kampen, og sønnen dukker sig, kan det føre til årelang fortørnelse - og vedvarende overbevisthed om at være i sin gode ret - hos svigermoren, resulterende i stiklerier og ren mobning i årevis fra svigermors side.
Måske kan din mand henvise til chef-tjekket og dermed komme igennem over for sin mor? Måske kan han samtidig henvise til, at I meget gerne vil have, at jeres datter har et godt forhold til sine bedsteforældre? Måske kan din svigermor nu og da hjælpe jer ved at passe den lille? Måske kan en forsikring om, at hun meget gerne må det, glæde svigermor?
For din og din mands skyld - og for jeres barns
Hvis ikke det lykkes for din mand at få sin mor til at forstå og andre adfærd, må I simpelthen skære ned på samværet i jeres hus. Gør det meget kortere og sjældnere. Kom oftere på besøg hos svigerfar og svigermor i stedet. Eller inviter svigerforældrene til at være sammen med jer andre steder, hvis I har råd og mulighed. Tag en weekend i et lejet sommerhus eller på hotel - altså på neutral grund.
Det er vigtigt, at svigermor stoppes i sin grænseoverskridende adfærd, for den slags kan nedbryde et ægteskab - og det kan nedbryde dig og din mand. Og med tiden blive en enorm belastning for også jeres datter.
Og uanset, hvilken løsning der viser sig brugbar, er det vigtigt, at din mand viser, at han står sammen med dig. Ellers vil du meget nemt blive gjort til syndebukken i dette spil. Og det kan blive meget opslidende.
Og hvad er årsagen til denne art adfærd hos visse svigermødre? (Og det er jo heldigvis kun visse.) Der kan være mange. Svigermor kan kede sig, føle sit liv indholdsløst, være ramt af neuroser ('rengøringsvanvid', angst for at miste kontrol). Eller hun kan simpelthen være et magtmenneske, som er sluppet for nemt af sted med at styre andre hidtil - måske med hårdhed, måske med tårer.
Uanset hvad har hun ikke lov til at forpeste andres liv. Man kan godt have medlidenhed med hende - men hun må finde sin løsning på andre måder end ved at invadere andre.
Jeg ønsker af hjertet dig og din mand held og lykke med at få sat grænser for svigermor og få jeres privatliv tilbage.
Kærlig hilsen
Ane-Marie
(Mailen er anonymiseret og gengivet med mailskriverens tilladelse)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.